Failed to notify callbackurl
Den såkaldte callbackurl er en sikkerhedsforanstaltning i Quickpay. Når en transaktion er gennemført bliver transaktionsstatus (gik det godt eller skidt) sendt retur til callbackurl. Man bør således ikke stole udelukkende på kald til continuelurl i sin shop og behandle ordren pga. kald til den side. Dygtige haxorere kan "snyde" med continueurl og få kaldt den side, uden at der nødvendigvis nogensinde er gennemført en reel handel.
Man bør derfor altid bruge callbackurl.
Får man fejlen "Failed to notify callbackurl" vil det fremgå i manageren, og transaktionen være markeret med en gul advarselstrekant. Man bør tilrette sit shopsystem således denne gule advarselstrekant ikke fremgår.
Server responded with status code "302"
Får man statuskoden 302 behøver man dog ikke foretage sig noget, og alt er ganske givet OK. Hvis I anvender OS Commerce som shopsystem er det en indbygget feature deri.302 er en såkaldt HTTP statuskode og betyder blot at der laves en redirect til en anden side. I behøver derfor ikke foretage jer noget.
Server responded with status code "403"
Fejlmeldingen betyder "forbidden". Dvs. at webserveren svarer, men at den ikke tillader visning af det ønskede. Kan skyldes at såkaldt directory browsing ikke er tilladt.
Server responded with status code "404"
Fejlmeddelelsen HTTP 404 angiver at man har forsøgt at komme til en internetside, der ikke eksisterer.Dvs. den side I har angivet som callbackurl eksisterer ikke. Det bør I straks rette op på.
Server responded with status code "500"
500 er en såkaldt HTTP statuskode. Den betyder "Internal Server Error", dvs. at jeres server/webhotel giver en fejl, når vi kalder jeres callbackurl. Vi kan desværre ikke sige mere præcist hvad der går galt i jeres ende. I bør kigge i jeres servers error-log for at opklare hvorfor kaldet fejler.
Server responded with status code "503"
Statuskoden 503 betyder "Service unavailable". Dvs. at webserveren ikke er i stand til at håndtere HTTP forespørgsler. Det kan skyldes en midlertidig overbelastning eller at serveren er gået ned.
Der kan være mange årsager til dette. I skal kigge i jeres webservers error-log for en mulig forklaring.