Integration til e-conomic
Anvender man økonomisystemet e-conomic kan man nemt tilbyder sine kunder, at de kan betale de udstedte faktura online via Quickpay som betalingssystem.
Når man som forretning sender faktura fra e-conomic, vil kunden modtage anvisning og link til nemt at betale denne med betalingskort.
Eneste forudsætning er at man har et abonnement med både e-conomic og en quickpay-konto. Det koster ikke ekstra og er ganske nemt at sætte op.
Sådan fungerer Quickpay i samarbejde med e-conomic
Når I sender en mail-faktura fra e-conomic vil jeres kunde modtage et link, som bruges til at åbne Quickpay betalingsvinduet. Quickpay sørger selv for at hente de relevante oplysninger til fakturaen direkte fra e-conomic (f.eks. fakturanummer, beløb mv.).
Kunden får så mulighed for at betalingen fakturaen online gennem Quickpays betalingsvindue. Når kunden har betalt for fakturaen vil I modtage en mail fra Quickpay, såfremt I ønsker dette.
Fordele ved at lade jeres kunder betale med betalingskort
Det er vores erfaring at jo flere betalingsmetoder man tilbyder sine kunder jo højere "betalingsfrekvens" vil I opleve. Kortbetalinger skal således ikke ses som en erstatning for de metoder I i dag allerede anvender (FI-indbetalingskort, EAN, betalingsservice, etc.) men som et supplement.
I vil opleve at mange kunder vil betale fakturaen med kort med det sammme de modtager fakturaen fra jer. Det vil typisk medføre en forbedret likviditet i jeres forretning.
Jeres kunder vil have større sikkerhed end ved traditionel bankoverførsel.
Opsætning i Quickpay
I Quickpays manager skal I angive jeres e-conomic indstillinger. Det gøres i menupunktet "Indstillinger" -> "e-conomic fakturabetaling".
Opsætning i e-conomic
Første step i e-conomic er at sikre jer at I har adgang til tillægsmodulet API
Dette gøres inde i e-conomic under "Indstillinger" -> "Tillægsmoduler". Der skal være sat flueben i "Adgang.
Så er det grundlæggende sat op, og nu skal der blot tilføjes et link i mailen til jeres kunder. I brødteksten skal I tilføje link:
https://secure.quickpay.dk/economic/pay.php?merchant=XXX&invoice=[FakturaNr]
Husk at erstatte XXX med jeres QuickpayId. Er du i tvivl om jeres QuickpayId finder du det i Quickpays manager under "Indstillinger" -> "Merchant". Det er typisk jeres CVR-nummer.
Så skulle det hele gerne virke og vi anbefaler at du prøver at udstede en testfaktura til jer selv for at få det bekræftet.
Bemærk
Bemærk venligst at betalingen ikke bogføres som betalt i jeres e-conomic. Det bør først gøres når I bogfører indbetalinger på baggrund af bevægelser på jeres bankkonto.Ønsker I at få en mail når en kunde betaler via Quickpay kan I slå dette til i Quickpays manager under "Indstillinger" -> "Betalingsnotifikationer"