Abonnementsbetalinger

QuickPays abonnementsfacilitet kan være det prisbillige betalingskortbaserede alternativ til Nets' Betalingsservice.

Abonnementsfaciliteten giver "butiksejer" en lang række værktøjer til at styre gentagne betalinger, og håndterer abonnementsbetalinger på en nem, sikker og kosteffektiv måde. Abonnementsfaciliteten er det oplagte valg til at styre alle former for abonnements-/tilbagevendende betalinger.

Abonnementsfaciliteten er en tilvalgsfacilitet, som man kan slå til såfremt man har den nødvendige tillægsaftale med indløseren (Nets/Teller eller Euroline).

QuickPays abonnementsfacilitet kræver en indløsningsaftale med Nets/Teller eller Euroline. Du skal blot kontakte indløseren og få dem til at aktivere det for din aftale, hvis du allerede har en. Hvis du ikke allerede har en aftale, skal du blot angive ved indsendelse af ansøgningen.

Hvordan virker det?

Abonnementsbetalinger fungerer overordnet ved, at et betalingskort registreres, hvorefter der kan trækkes abonnementsbetalinger herpå. Følsomme informationer lagres hos QuickPay, hvorfor man som "butiksejer" ikke skal bekymre sig om sikkerheden.

En abonnementsbetaling ligner i stor udstrækning en almindelig betaling. I stedet for at bruge en normal authorize, er der to forskellige variationer af authorize, der skal benyttes.

Msgtype

msgtype-feltet skal ændres fra authorize til subscribe.

Description

Feltet "description" skal medtages og bruges til at identificere abonnenten.

Ideen er således, at subscribe betalingen foretages, når kortholder tilmelder sig og afgiver sine kortoplysninger, og recurring benyttes hver gang der skal trækkes en abonnementsbetaling.

Cancel

For at afslutte abonnementet, sendes en cancel på "subscribe"-betalingen, hvorefter følsomme data er slettet fra QuickPay-systemerne og der ikke længere kan foretages "recurring"-betalinger. Bemærk at QuickPay-kontoen skal være sat op til at man kan bruge abonnementsfaciliteten, og forretningens indløsningsaftale skal også gælde "abonnement".

Håndtering af logik af hvornår hvilke beløb skal hæves

Et abonnement er reelt en "blankocheck" fra kortholder (hvorfor det også kræver tillægsaftale hos indløseren at kunne håndtere abonnementer). I princippet (rent teknisk) kan I hæve et vilkårligt beløb på et vilkårligt tidspunkt.

Selve håndteringen af hvilke beløb I ønsker at hæve hvornår på hvilke kort skal I således selv stå for.

Dette kan I gøre på grundlæggende 3 forskellige måder:

  1. I kan håndtere alt omkring abonnementer semi-manuelt i vores manager. I kan opdele de forskellige abonnementer i forskellige grupper (typisk fordelt på priser/produkter/trækningstidspunkter). Når der skal trækkes penge på en gruppe skal I så logge ind i manageren og manuelt udfører de relevante trækninger
  2. Hvis I selv har programmeringskompetencer kan I via Quickpays API implementere jeres egen "billing-applikation" og styre al logik omkring trækning abonnementer i jeres eget "CRM" (eller hvad I måtte have af systemer til håndtering af kunder og produkter)
  3. Den nemme måde er at benytte sig af et 3. partsprodukt. Eksempelvis Chargify, som er en uhyre smart måde at holde styr på administration af abonnementer. Man slipper helt for selv at skulle bygge sin egen billing-applikation.

Krav fra indløserne i forbindelse med abonnementsbetaling

Nedenstående følger de krav som indløseren stiller til butikker som ønsker tillægsaftale til abonnementsbetalinger:

Generelt:
En abonnementsaftale er en aftale mellem din forretning og kunden. Det vil sige at kunden skal kunne tilmelde sig et abonnement, hvor der løbende leveres ydelser f.eks. et avis abonnement. Det er derfor vigtigt, at udarbejde en abonnementsaftale indeholdende betingelser, som kunden skal godkende. Det giver din forretning tilladelse til at gennemføre transaktioner på kundens kort.

Bemærk: Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre må aldrig gemmes i forretningens systemer.

Abonnementsbetingelserne skal indeholde:

  1. Oplysning om kriterierne (betingelserne) for at gennemføre træk på kundens kortnummer.
  2. Oplysning om hvordan kvittering leveres/stilles til rådighed (f.eks. mail eller pr. post).
  3. Oplysning om kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold (f.eks. hvilke forpligtelser kunden har).
  4. Information om proceduren for fornyelse og sletning af kortnummer (f.eks. hvis kunden skifter kort).

Procedure:

  1. Kunden skal aktivt acceptere kundevilkårerne (abonnementsbetingelserne) og prisen (f.eks. via et flueben).
  2. Der skal sendes en skriftlig bekræftelse til kunden via mail eller almindelig post, hver gang der indgås en abonnementsaftale eller den nuværende abonnementsaftale ændres.
  3. Vilkår og priser skal være tilgængelig for kunden ved tilmelding.

Flytning af eksisterende abonnementer fra een PSP til en anden

Anvender man i dag en anden betalingsgateway (PSP) end Quickpay og har abonnementer der, er det muligt at få flyttet disse til Quickpay.

Det nemmeste er hvis den gamle/eksisterende PSP er behjælpelig med en export af abonnementsdata. Data skal vil flytning være krypteret og beskyttet af password.

Quickpay kan håndtere import af vilkårlige dataformater, den største opgave er typisk at få data udleveret fra den nuværende PSP.

Ønsker man af forskellige årsager ikke at inddrage den eksisterende PSP - eller ønsker denne ikke at være behjælpelig med eksport, kan indløseren hjælpe.

Det er dog et arbejde som indløseren tager sig betalt for. Kontakt os for nærmere info.